Vi har to fælles børn og min kæreste er steriliseret – jeg overvejer et barn mere med sæddonor, er det forkert?

Kære Tina
Tak for, at jeg må skrive til dig i denne brevkasse.

Jeg overvejer at få mit tredie barn med en sæddonor, da min kæreste er steriliseret. Han har to børn med mig og to store børn fra et tidligere forhold. Vi har kendt hinanden i syv år.

Sammen har vi to børn på 3 1/2 og 2 år som stortrives. Børnenes far er min kæreste, som jeg dog ikke bor sammen med. Hvorfor vi ikke bor sammen er en lang historie. Jeg håber, at det bliver muligt at bo sammen, når hans børn er flyttet hjemmefra.

En uge efter fødslen af barn nummer 2 lod min kæreste sig sterilisere uden at tale med mig om det. Det kom som et meget stort og forfærdende chok. Han ved godt, at mit ønske er mange børn. Før vi gik i gang med at lave børn sagde han altid, at han sagtens kunne

forestille sig at have mange – eksempelvis seks børn. Det er som sagt nu to år siden, at han blev steriliseret. Jeg tænker hver eneste dag på mit store ønske om at få et barn mere. Min kæreste siger, at han ikke vil forhindre mig at få de børn, jeg ønsker, men at det ikke bliver sammen med ham. Hvis jeg vælger at få et barn, skal han nok hjælpe til. Men han vil ikke bo sammen. Jeg har spurgt ham,om han vil adoptere mit barn, hvis jeg får det med en sæddonor, hvilket han ikke ved, om han vil. Han tror det ikke.

Jeg er 39 år og er i et stort dilemma. Derfor skriver jeg til dig.

Hvad vil der ske, hvis jeg følger min drøm og sætter et barn mere i verden med sæd fra en sæddonor? Vil barnet vokse op og føle sig mindre “værd” end sine halvsøskende, der har en far og mor? Vil det føle sig anderledes på en træls og ødelæggende måde? Mit barn vil jo kalde min kæreste far ligesom barnets søskende. Men vil barnet altid føle sig mindre elsket? Vil det give barnet psykiske problemer på langt sigt? Er det forkert af mig at ønske et barn mere? Burde jeg være taknemmelig og lykkelig for de to børn, jeg har? Jeg føler mig grådig, fordi jeg så gerne vil have flere børn. Men samtidigt er der også en stemme i mig der siger, at det ikke skal være min kæreste, der skal bestemme over mig og bestemme, hvor mange børn, jeg ønsker at sætte i verden. Jeg har taget mange snakke med ham, men han er urokkelig. Jeg har grædt utroligt meget over det. Det et meget følsomt emne. Jeg synes, at jeg står et en meget stor beslutning.

Jeg kan vælge at bryde forholdet med min kæreste i håbet om at finde en mand, der ønsker at få børn med mig. Jeg kan også vælge den retning, som han har sat og få mit barn alene og håbe på kærestens goodwill og hjælp. Mine to nuværende børn ved jeg vil være fantastiske storesøskende og hjælpe til. Jeg skriver i denne brevkasse, da jeg ikke kan tale med venner og familie om mine tanker. Inderst inde føles det forkert at blive insemineret, når jeg har to biologiske børn i forvejen. Jeg føler en dårlig samvittighed og at jeg er egoistisk. Men min drøm om flere børn vil ikke gå væk og jeg tænker på det hver eneste dag. Derfor vil jeg meget gerne høre din mening. Hvis du kan henvise mig til mere hjælp, er jeg meget interesseret.

MVH, en kvinde der snart fylder 40 år.

Kære kvinde på snart 40 år,

Tak for dit indlæg i min brevkasse.

Jeg kan godt forstå at du synes det her er et svært og nærmest uløseligt dilemma.

Når man ønsker sig et barn, så er det ikke noget man blot kan glemme igen eller få til at gå væk. Du er helt normal og dine følelser og tanker omkring at ønske dig et barn mere, er også helt normale. Du er hverken grådig eller egoistisk.

Det lyder for mig som om du og din kæreste har skabt gode og kærlige rammer for jeres to børn. Du skriver også at din kæreste ikke vil stå i vejen for at du kan blive mor igen!

Jeg synes det er vigtigt at du bliver sammen med din kæreste hvis I ellers har det godt sammen. Jeres to børn har brug for at mor og far er sammen – selvom I ikke deler adresse.

Jeg kan af gode grunde ikke spå om fremtiden. Derfor kan jeg ikke garantere dig at dit 3. Barn ikke vil opleve nogle af de scenarier du beskriver. Men jeg tror fuldt og fast på at hvis man er ærlig overfor sit barn omkring dets herkomst og iøvrigt elsker og opdrager det som de øvrige børn man har – så er man langt!!

Det faktum at du er opmærksom på evt problemstillinger barnet kan komme ud i, fortæller mig at du er en kærlig og opmærksom mor!!!

Inden du evt vælger at gå igang med en sæddonor, så tror jeg at det er vigtigt at I har talt jer meget konkret ind i tingene.

Fx

Må barnet kalde ham for far?

Hvad betyder at “ hjælpe til?

Hvordan med undersøgelser og skanninger i graviditeten. Vil han med?

Hvad fortæller I til familie og venner?

Osv osv.

Der er skrevet bøger om brug af donor og det at få et barn vha donor. Dem synes jeg du/I skal læse grundigt igennem.

Hvis du har brug for yderligere hjælp er du velkommen til at kontakte mig for en tid.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget?

Held og lykke.

Mange hilsner

Tina Sandager.

Kære Tina

Jeg vil sige dig tusinde tak for dit svar. For det første blev jeg enormt glad for, at du svarede mig så hurtigt. Det er første gang, at jeg prøver at skrive til en brevkasse og jeg frygtede derfor, at der kunne gå uger, inden et svar ville dukke op.  For det andet blev jeg enormt glad for, hvad du skrev til mig. Det var som om en sten faldt fra mit hjerte. Du svarer mig virkelig klart, klogt og kærligt og det føles som om, du kender mig. Samtidigt er det virkelig enormt dejligt, at du ikke dømmer mig, men roser mig for at være en god og betænksom mor. Dejligt at høre, at jeg ikke er egoistisk og grådig. Det er gode spørgsmål, som du skriver, at jeg ska tale igennem med min kæreste. Tak for dem.

Det er dejligt at møde en så forstående person som dig. Jeg frygter meget, hvordan familie og venner vil reagere, hvis jeg fortæller dem, at jeg er gravid med et barn lavet af en donors sæd. Familien på min side, vil nok kunne forstå det efter en tid, men familien på min kærestes side er jeg sikker på vil blive meget oprørte og forargede. Jeg tænker meget over, om man i dagliglivet vil undgå at tale om, at barnet er et donorbarn og lade som om, han er lavet af min kæreste ligesom de to andre. Det er jo langt det nemmeste over for omgivelserne at være “normal” ,samt det også er det mest behagelige for barnet at kunne sige “min far”.

Jeg har nu bestilt nogle bøger hjem om emnet. Jeg har også surfet meget på internettet. Problemet er, at jeg intet sted har kunnet finde min egen problematik. Når man læser om solomødre og donorbørn er det kvinder, som hele vejen igennem har fået børnene alene. Jeg har ikke kunne finde nogen, der har to biologiske børn og så ønsker et tredie barn med donorsæd. Må jeg spørge dig, om du kender nogen med min problematik?

Kære kvinde på snart 40 år,

Dejligt at du kunne bruge mit svar til noget positivt

Jeg kender desværre ikke nogen med netop din livssituation.

Jeg tror det er vigtigt at ordet “ donorbarn” ikke bliver brugt i daglig tale. Donorbarn er i virkeligheden et mærkeligt ord synes jeg!!Der er jo tale om et helt almindeligt barn som vil være elsket af dig og sine to søskende ….og forhåbentlig også af din kæreste.

Hvis barnet er vokset op i den vished at det er elsket og ønsket og at barnet har mulighed for at kontakte donor efter sit 18. År ( det tror jeg er vigtigt netop fordi din kæreste ikke ønsker sig flere børn), så har barnet alle muligheder for at forstå sin identitet og herkomst.

Selvom din kæreste senere vælger at adoptere barnet er det umådeligt vigtigt at barnet VED at han ikke er biologisk far.

Utroligt mange børn i DK er undfanget vha donor, derfor bliver det mere og mere almindeligt og børnene vil møde andre børn på sin vej igennem skole og uddannelse som er kommet til verden på samme måde som de selv er.

Mht familien – så skyd hjertet op i brystet og vær ærlig allerede i graviditeten eller hurtigst muligt efter fødslen. Ingen hemmeligheder. Det kommer kun til at gå ud over barnet – og det er ikke rimeligt!!

Hvis ikke de kan acceptere det, så er det dem der har et problem!!! Ellers lader du din svigerfamilie få alt for meget indflydelse på dit liv og de drømme du aldrig har lagt skjul på at du har – nemlig at du gerne vil have flere børn!!

Held og lykke!!

Kh Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *