Bogen: "Hvornår bliver det vores tur"

Denne bog er en hjælpende hånd til dig, som er kvinde i fertilitetsbehandling. Den har til formål at ruste dig til at navigere i følelser som sorg, stress, skyld og skam, så du kan passe bedst muligt på dig selv igennem et krævende behandlingsforløb.

Et særskilt kapitel er skrevet specifikt om og til manden i fertilitetsbehandling, og bogen handler også om, hvordan man som par kan holde sammen i krisen og støtte hinanden. Bogen består af teori, casehistorier, øvelser og faktabokse og er skrevet i et letforståeligt og indlevende sprog.

Køb "Hvornår bliver det vores tur"

Køb "Hvornår bliver det vores tur" som e-bog

 

Fra bagsiden af bogen:

Når graviditeten udebliver, konfronteres mange kvinder og par med en række svære følelser og tanker.

Måske er man misundelig og jaloux på de venner, der har børn, og som oven i købet fik to streger på testen, så snart de smed præventionen? Måske er man vred over omgivelsernes ’gode råd’, om at man bare skal stresse mindre over barnløsheden eller tage på en ferie? Eller måske går man rundt med et gabende sort hul indeni; en angst for, at man aldrig vil blive forælder?

At være ufrivilligt barnløs kan være lige så psykisk opslidende som at have en livstruende sygdom. Ofte følger der en eksistentiel krise med, og hver 6. kvinde i fertilitetsbehandling udvikler en depression.

Denne bog er en hjælpende hånd til dig, som er kvinde i fertilitetsbehandling. Den har til formål at ruste dig til at navigere i følelser som sorg, stress, skyld og skam, så du kan passe bedst muligt på dig selv igennem et krævende behandlingsforløb.

Et særskilt kapitel er skrevet specifikt om og til manden i fertilitetsbehandling, og bogen handler også om, hvordan man som par kan holde sammen i krisen og støtte hinanden. Bogen består af teori, casehistorier, øvelser og faktabokse og er skrevet i et letforståeligt og indlevende sprog.

Den kan med fordel også læses af familie og venner til par, der er ufrivilligt barnløse, og af professionelle behandlere, der arbejder med denne gruppe mennesker.

Andre barnløse der har læst bogen siger: