Ægdonation – er i tvivl om jeg har hjertet med?

Hej Tina
Jeg har været i fertilitetsbehandling over to omgange. Først alene et halvt år og derefter med min nye kæreste et halvt år. Vi har også forsøgt selv et år nu.
Min bekymringer går på at vores eneste mulighed er ægdonation. Ingen af os har børn i forvejen. Vi er 43 og 44 år.
Min kæreste ville gerne ha været i gang for et år siden men jeg har ikke kunnet følelsesmæssigt. Jeg har altid ønsket at blive mor men nu er det med andre gener og jeg ved ikke om jeg kan ha hjertet med. Jeg er bange for om det er estetisk forkert overfor barnet og jeg er bange for om jeg ikke vil føle den samme glæde som hvis barnet var med egne gener. Nu er jeg også blevet bange for om jeg er for gammel og dø for tidligt fra barnet.
Min kæreste har været meget tålmodig men vil selvfølgelig gerne have at jeg tager en beslutning. Jeg tager den hver måned for mig selv hvor jeg siger ja tak men så bliver jeg grebet af frygt og angst.
Jeg vil gerne være mor og helst for ti år siden men nu føler jeg næsten det er pinligt pga min alder selvom jeg gerne vil og jeg har modstand på doner delen selvom jeg også kan føle at det er en flot gave at kunne få når ens egen krop ikke vil mere.
Hvordan tager jeg den rette beslutning når alt føles rigtigt og samtidig forkert?

 

Kære Lene,

Mange tak for din henvendelse til min brevkasse.

Det er et stort og sårbart område du tager fat på og jeg kan godt forstå, at du synes det her er svært!

Jeg vil forsøge at svare dig så godt jeg overhovedet kan.

Jeg hører flere problemstillinger her:

  1. Din alder – som du mærker som en begyndende bekymring/angst for at dø fra dit barn før det er voksent og kan klare sig selv.
  2. En ”skamfuldhed” over at blive mor ”så sent”.
  3. En  frygt for ikke at kunne knytte dig til dit barn og elske det ”godt nok” hvis ikke det er dine egne gener/ dit eget biologiske barn

Jeg kan rigtigt godt forstå dine tanker og bekymringer – som rigtigt mange andre kvinder i din situation også ville tænke og føle.

For det første er det helt normalt, at man som dig i 40`erne begynder at mærke sin egen dødelighed og i det hele taget tænke mere over sin alder – det er noget der følger med at blive over 40. Jeg ser det som et sundhedstegn hos dig. Det fortæller noget om at du ikke er ”naiv” men godt ved, at der kan ske ting og sager når man kommer op i 40`erne. Heldigvis er kvinder nu om dage ca 10 år yngre ( rent kropsligt) end man var for blot en generation siden og langt flere kvinder end tidligere får børn i 40`erne – dvs at du langtfra vil være den eneste mor der er en moden og erfaren kvinde. Men det vigtigste er selvfølgelig, at du skal kunne føle dig godt tilpas med det.

Pinligheden og skamfuldheden ved at blive  mor senere end gennemsnittet – det er noget du skal have gjort op med hos dig selv. Der er ingen andre end dig der bestemmer over dit liv eller skal sætte sig til doms over dig og DINE valg – og som sagt så vil du langtfra være den eneste. Men du skal spørge dig selv om det evt også kunne være en slags ”undskyldning” for ikke at gå videre med behandling.

Frygten for at du ikke kan knytte dig ordentligt til et lille barn som ikke bærer dine gener – den frygt deler du med rigtigt mange andre kvinder og mænd der vælger at benytte sig af donor æg eller sæd. Det er HELT normalt at være bekymret over det – men forskning viser med stor tydelighed at virkeligheden er en anden – nemlig at de følelser man får for et lille barn man bærer igennem 9 måneder – er de samme som hvis barnet er ”ens eget genetiske barn”. Det samme gør sig gældende ved adoption.

Men fare for at simplificere tingene, så vil jeg anbefale dig at stille dig selv disse spørgsmål: Nemlig: Vil du gerne være mor i det her liv? Vil du gerne have et barn? (vel vidende at det naturligvis ikke er nogen garantier for at behandlingen lykkes)

Hvis du kan mærke at svaret ikke er entydigt ja, men at ja`et er forudsættet af, at det skal være dit eget genetiske barn osv – så vil jeg anbefale jer at stoppe med behandling med donoræg.

Hvis du kan mærke at ”JA – jeg vil rigtigt gerne være mor”, ”JA,  jeg vil meget gerne have et barn – det er faktisk det vigtigste i mit liv”, så vil jeg anbefale jer at gå videre med donorbehandling – så skal følelserne nok komme hvis du bliver gravid.

Jeg har endnu ikke mødt en kvinde i donorbehandling som er fuldstændig afklaret rent følelsesmæssigt. Men det der kendetegner dem alle, det er at de gerne vil have et barn! De kan ikke se sig selv leve uden.

Jeg håber du kan bruge mit svar til noget konstruktivt.

Mange hilsner og held og lykke fremadrettet,

Tina.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *